Min spirituelle rejse – vejen hjem til mig selv
Intimt foredrag med kun 25 pladser · Et personligt og bevægende foredrag om at vågne op, finde hjem til sig selv og forstå livets mirakler og formål.

I dette intime foredrag med kun 25 pladser fortæller jeg om min spirituelle rejse, og hvordan jeg som udbrændt familiemor og karrierekvinde vågnede op til at finde mig selv.
Det blev en rejse fyldt med oplevelser, der både var svære, pinefulde, smukke og mirakuløse. Fra møder med engle og guider til en clairvoyanceuddannelse og en voksende følelse af at forstå mit formål og den rolle, jeg skal spille i verden. Jeg blev blandt andet ført til bjerget Montserrat, hvor jeg oplevede guddommelige mirakler med Jomfru Maria.
Nærmest på magisk vis blev min familie og jeg ført til Spanien, hvor vi levede i et halvt år. Et dødsfald, der skulle få afgørende betydning for min videre vej og for mit syn på verden, livet og verdens udvikling.
I dag lever jeg et liv, hvor jeg passioneret er drevet af at bidrage til at skabe fred i mennesker og i verden gennem min podcast, sessioner, uddannelser, kurser, foredrag, bøger og formidling.
Det er fortællingen om at miste sig selv og finde hjem igen – om livets uventede drejninger, de oplevelser, der forandrer os, og om, hvordan selv de mest udfordrende øjeblikke kan blive begyndelsen på en helt ny retning i livet.

Mette Brudvig
Forfatter, clairvoyant rådgiver, podcaster & foredragsholder
Book billet
Kl. 14.00–16.00
1. november · Halo House, Indre København
Sikker betaling via Stripe. Du modtager din bekræftelse og kvittering med det samme.